29.04.08. Af Søren Chr. Kirkegaard
Rutineret sanger og guitarist træder efter alsidig
i karakter med vellykket album.
Somme tider bliver man som musikanmelder glædeligt
overrasket,og det må jeg indrømme, at jeg blev, da jeg
lyttede til René Evalds nye cd "Copenhagen Time".
Overrasket, fordi jeg ikke kendte så meget til Evald i
forvejen. Glædeligt, fordi det er en overraskende god cd.
At jeg ikke kendte så meget til Evald på forhånd er muligvis min fejl, for han har siden 60’erne udfoldet sig i forskellige sammenhænge på den danske musikscene, hvor han har bevæget sig fra soul og syrerock til blues og country, bl.a. som frontfigur i grupperne Big Mama og Buffalo, dog uden det hele store gennembrud. Men nu træder han for alvor i karakter med den nye cd, som understreger hans format både som sanger og guitarist.
Han har en god og karakterfuld stemme, men det er især som guitarist, han brillerer med sit på en gang luftige og spændstige spil. Tonen slås an allerede i åbningsnummeret "Not fade away" med den meget lækre guitarlyd, og det fortsætter i numre som John Hiatts "The River" og det gamle Cream-singlehit "Sunshine of your love" m.fl. Evald har en forkærlighed for sentimentale sjælere, men synger og spiller også Bob Dylan og Woody Guthrie med stor autenticitet, og den vellykkede blanding af folk, rock og country krydres med et par blues-klassikere.
Evald karakteriserer selv den tilbagelænede vellyd som laid back-arrangementer, men jeg synes nu også, at navne som Mark Knopfler, Erik Clapton og J.J. Cale trænger sig på. Det er naturligvis René Evald, som falder mest i ørerne, men han får god musikalsk opbakning af sin gamle makker Henrik Littauer på piano og harmonika, Lynge Wagner på pedal steel guitar og dobro, Jens Elbøl på bas og Jesper Grandetofte på trommer og perkussion, mens Louise Støjberg synger kor.
René Evald afslører i øvrigt også talent som sangskriver med titelnummeret, som da gerne må blive fulgt op af flere.
René Evald: Copenhagen Time
BackUpMusic (2008)
